Tag-arkiv: chiapas

Tim Wendelboe – Chiapas Mexico.

Ikke så tit man finder kaffe fra Mexico i norden, så når Norske Tim Wendelboe finder en, er det bare med at smage.

I hans søgende efter kaffe til Noma’s pop up restaurant i Tulúm, Mexico, opdagede Tim Wendelboe denne kaffe, fra Tenejapa i Chiapas distriktet. Kaffen består af bønnerne Bourbon og gul Caturra. Den har groet under skyggetræer i ca 1640 moh, og er produceret af en familie af 6 farme. De modne bær bliver lagt i koldt vand natten over, inden frugtkødet fjernes. Kaffen bliver derefter fermenteret i plasttanke før den vaskes og tørres på tørresenge i beton i 6-7 dage. De bliver roteret hvert 20. minut i dags timerne og om natten bliver de flyttet indenfor. Det er også på det her stadie at kaffen bliver sorteret.

Kaffen er let, meget frugtig, klar og behagelig at drikke.

Tim Wendelboe, Chiapas, Mexico. – washed – Frugtig med noter af jordbær, modne stenfrugter, fersken og en anelse appelsin.

Tim Wendelboe Chiapas fra Mexico, her sammen men James Hoffmanns “Best of ” bog.
Frugtig, klar og meget lækker kaffe fra Mexico og Tim Wendelboe.