Ingefær- gurkemeje shots

Det har intet som helst med kaffe at gøre og dog, så kan man passende “nyde” et shot imens man venter på, at morgenkaffen bliver klar 😄. Et godt råd er måske lige at vente 5 min med kaffen, ellers kan det godt tænkes, at den får en lidt sjov smag.

 

ingefær- gurkemejeshot

 

Ren sundhed i et shotglas

Ingefær er kendt for det høje indhold af antioxidanter og vitaminer, det forebygger forkølelser og andre inflammatoriske tilstande i kroppen og så siges det også, at det lindrer smerte ved gigtpatienter.

Gurkemeje er en spændende størrelse pga. dens indhold af curcumin. Gurkemeje siges at være antiinflammatorisk, og hjælper mod mave- tarmsygdomme, diarré, virker forbyggende på kræft, leddegigt og biologiske lidelser.

Citroner er fyldt med C-vitaminer og det er noget vi næsten ikke kan få nok af . Alle 3 ting blandet i et lille shot med lidt honning (ellers bliver det lidt for kras at få ned), er det perfekte sundhedskick at starte dagen på, eller ihverfald indtil kaffen er klar.

Opskrift:

  • 6 dl vand
  • 100 g frisk økologisk ingeær
  • 25 g frisk økologisk gurkemeje
  • 3-4 økologiske citroner
  • 2 spsk økologisk honning

Ingefær og gurkemeje skrælles og skæres i tynde skiver. Det kan anbefales at skrælle med en teske, da en skrællekniv tager for meget at selve roden med. Kog rødderne i 20 min. Si det hele og tilsæt saften fra citronerne og rør honningen ud deri. Hæld det hele på en patensflaske og stil den på køl.

Du kan evt tilsætte andre krydderier for mere smag. Det siges, at frisk timian er fantastisk hvis du har lidt ondt i halsen. Ginger Spice krydderiblanding giver også et fantastik shot . Prøv dig frem, det kan ikke gå helt galt.

God fornøjelse 😀

 

citroner, ingefær, gurkemeje alt sammen økologisk.